Christian

Vesterbro

Temaer

Stofbrug, hjemløshed

Sprog

Dansk, Engelsk

Startsted

Stampesgade 1, KBH V

Slutsted

Mindestenen, Halmtorvet

Når man har et misbrug, er forskellene på at bo på landet eller i byen mærkbare: På landet er stofferne dyrere, de kan være sværere at skaffe og misbrugsbehandlingen er svækket. Manglende behandling betød at jeg måtte flytte til København for at overleve.

Hvad fortæller jeg om?

Jeg har haft en skolegang, hvor jeg blev mobbet meget, og jeg tror, det er en af grundene til, at mit misbrug startede. Jeg fandt fællesskaber udenfor skolen og begyndte at tage amfetamin – det gav mig den selvtillid tilbage, som mobningen havde taget fra mig. 

Festerne blev hurtigt længere og strakte sig ofte fra torsdag aften til søndag morgen. De var sjove, men hårde for mit mentale helbred. 

Jeg havde et stort hashforbrug, som var svært at finansiere, så jeg begyndte at sælge hash i lokalmiljøet. Det gik godt, og jeg endte også med at sælge opiatet oxycontin, som var meget populært i Hjørring – byen blev kaldt “pillebyen”. 

Jeg blev selv afhængig af opiater, og senere heroin og kokain. Mit misbrug blev dyrt, og min kæreste og jeg mistede vores lejlighed. Vi sov på gaden, i natherberger og biler i længere perioder. 

Min vej væk fra misbruget begyndte, da Gadejuristen hjalp mig i behandling – en ret, jeg havde, men ikke kunne få i Hjørring. Jeg kom til Vesterbro, hvor livet både blev bedre og værre. København var et slaraffenland for misbrugere, og det var svært ikke at blive revet med. 

I 2017 fik jeg en plads på et herberg. Det blev vendepunktet. Her hørte jeg om en behandlingsform, der ændrede alt. I dag er jeg ude af mit misbrug og bor i min egen lejlighed – noget, jeg selv eller min familie troede var muligt. 

Heroin

Læs mere om guiderne

Jan

Indre By

Kriminalitet

Stofbrug

Sexsalg

Fængsel

Fra trækkerdreng i Pisserenden til rockergrupper og fængselsceller – mit liv var fyldt med stoffer og kriminalitet. I dag fortæller jeg min historie, så andre kan forstå, at selv et kaotisk liv kan få en ny retning.