Jeg har haft en skolegang, hvor jeg blev mobbet meget, og jeg tror, det er en af grundene til, at mit misbrug startede. Jeg fandt fællesskaber udenfor skolen og begyndte at tage amfetamin – det gav mig den selvtillid tilbage, som mobningen havde taget fra mig. 

Festerne blev hurtigt længere og strakte sig ofte fra torsdag aften til søndag morgen. De var sjove, men hårde for mit mentale helbred. 

Jeg havde et stort hashforbrug, som var svært at finansiere, så jeg begyndte at sælge hash i lokalmiljøet. Det gik godt, og jeg endte også med at sælge opiatet oxycontin, som var meget populært i Hjørring – byen blev kaldt “pillebyen”. 

Jeg blev selv afhængig af opiater, og senere heroin og kokain. Mit misbrug blev dyrt, og min kæreste og jeg mistede vores lejlighed. Vi sov på gaden, i natherberger og biler i længere perioder. 

Min vej væk fra misbruget begyndte, da Gadejuristen hjalp mig i behandling – en ret, jeg havde, men ikke kunne få i Hjørring. Jeg kom til Vesterbro, hvor livet både blev bedre og værre. København var et slaraffenland for misbrugere, og det var svært ikke at blive revet med. 

I 2017 fik jeg en plads på et herberg. Det blev vendepunktet. Her hørte jeg om en behandlingsform, der ændrede alt. I dag er jeg ude af mit misbrug og bor i min egen lejlighed – noget, jeg selv eller min familie troede var muligt.