Flemming P
Aalborg

Temaer
Stofbrug, Kriminalitet
Sprog
Dansk
Startsted
Bleggårdsgangen 3
Slutsted
Gabels Torv
Alting kørte på skinner, men en aften skete der noget, som ændrede alt. Jeg røg ud i et misbrug, som rykkede alle mine grænser.
Hvad fortæller jeg om?
Jeg voksede op i et hjem med vold, kontrol og skam – fik med bælte og bøjle og blev straffet for at kalde min egen mor “mor.” Jeg flyttede skole fem gange på ti år og fandt først et frirum i ungdomsklubben, hvor jeg blev introduceret til musik og radio. Som 14-årig vandt jeg Danmarksmesterskabet som DJ og endte senere som Danmarks første morgen-tv-vært.
Men succesen havde en bagside. Jeg røg ind i kokain, første gang i 80’erne. Senere i livet gik det helt galt: afhængighed, kriminalitet, afpresning, mistillid fra systemet, og oplevelser man aldrig glemmer. Jeg mistede alt: ægteskab, familie, formue og mig selv.
I 2023 fik jeg tre blodpropper i hjernen. Jeg kunne ikke bevæge min højre arm, kunne ikke huske min egen adresse. I dag er jeg sygemeldt, kæmper for førtidspension og har stadig en plettet straffeattest hængende over hovedet.
Men jeg har ikke givet op. Jeg laver radio hver morgen, træner min hjerne, og under navnet ReBeat udgiver jeg musik på alle platforme.
Min historie handler om at falde – men også om at rejse sig igen. Du betaler en høj pris, når du overskrider livets grænser. Men det er aldrig for sent at kæmpe sig tilbage og bruge sin stemme. Det gør jeg hver dag – og nu vil jeg dele den med dig.
Misbrug
Oplev en byvandringMed flemming PBestil her
Læs mere om guiderne
Kenni
Aalborg
Stofbrug
Kriminalitet
Hjemløshed
Alle unge har lyst til at prøve grænser af, og drengestreger skal der til, man kan endda lære noget af dem. Men det skal helst ikke blive til alvorlig kriminalitet, som jeg har været i. Så med min tur vil jeg også gerne opfordre forældre og andre voksne, der er omkring unge, til at tage ansvar og ikke komme til at skubbe unge væk, så de bevæger sig de forkerte steder hen.