Philip

Jeg prøvede stoffer første gang for 20 år siden. Et stofbrug der begyndte til en fest og tog til én fest ad gangen. Det var nemt at blive afhængig – ikke af stoffet, men af følelsen. Da jeg mistede min mor som 21-årig, blev rusen min måde at slippe for smerten på.

Det blev hverdag. Jeg brugte op mod 3.000 kroner om dagen på coke. For at få råd til coken, begyndte jeg at gamble. For at få råd til at gamble, begyndte jeg at stjæle fra kassen i den butik jeg bestyrede. Jeg løj også for mine venner, bedragede dem. Til sidst var jeg alene, havde begået underslæb for 1,3 millioner i min butik. Mine venner havde vendt mig ryggen og jeg var totalt ensom.

I ensomheden begyndte jeg at søge bekræftelse. Jeg røg ind i chemsex-miljøet, her var der stoffer og sex i flere døgn ad gangen. Det var i det miljø at jeg lærte at min krop havde værdi, en økonomisk værdi og jeg begyndte at sælge sex. Jeg levede i en tilværelse, hvor grænser ikke fandtes. Alt handlede om at forsvinde væk fra mig selv.

Og så – på et tidspunkt – kunne jeg bare ikke mere.

En af de mænd, jeg solgte mig til, endte med at hjælpe mig. Jeg sendte en sms, med et råb om hjælp og hvor underligt det lyder, så var det ham der hjalp mig i behandling. Det havde jeg aldrig regnet med. Og selvom det har krævet alt af mig at stå ved, hvad jeg har været igennem – og at rumme min skam – så har det været det hele værd.