Isa

#hjemløshed#stofmisbrug
#kriminalitet

Esbjerg

Isas byvandring starter på Exnersgade 47B (foran Forsorgshjemmet), 6700 Esbjerg

Jeg hedder Isa.

Jeg er født i Tyrkiet, men flyttede til Danmark da jeg var 9 år. Jeg har været hjemløs misbruger og kriminel men, lever i dag som clean med fast arbejde på Nordsøen.

Hvad fortæller jeg om

Min fortælling handler om et kaotisk liv med masser af nederlag og nedture – og om hvordan det er at komme fra en kultur til en helt anden.

Jeg fortæller om en urolig opvækst i indre kbh med kriminalitet og massivt misbrug – og om julemærkehjem, døgnbehandling og fængsel.

Jeg fortæller også om hvordan det er at blive clean, få arbejde og leve uden kriminalitet, og om udfordringerne i at forblive på den rigtige vej.

Hvorfor fortæller jeg min historie?

Jeg vil gerne fortælle min historie, så andre kan få et indblik i hvordan det er at leve som udsat misbruger og den kamp det er at komme ud af det. Ved at fortælle om mit liv, minder jeg mig selv om, at jeg altid kun er en dårlig beslutning fra et liv på kanten.

Jeg håber jeg kan skræmme nogen til at vælge stoffer og ballade fra. Samtidig håber jeg at det kan give en forståelse for hvor stressende det er at leve som misbruger.

Tommy King

#hjemløshed#stofmisbrug
#kriminalitet

Esbjerg

Tommys byvandring starter på Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg


Jeg hedder Tommy

 

Jeg kommer oprindeligt fra Vordingborg, men har boet i Esbjerg over flere omgange i mit liv. Jeg har været misbruger i Esbjerg både som ung og i mit voksne liv. Jeg går turen sammen med min hund, der er med mig overalt hvor jeg går. 

 

Hvad fortæller jeg om?

 

Jeg fortæller om livet som misbruger og hvor hårdt det er at leve på gaden, hvor ingen har tillid til hinanden. I min tur igennem byen hører man om hvordan jeg som ganske ung prøvede hash, derefter blev det til langt hårdere stoffer. Det er både om volden, om stressen og om følelsen af uretfærdighed. I dag har jeg et mere velfungerende liv, men er stadig på metadon og kommer de samme steder som jeg gjorde dengang Jeg fortæller om de steder og om hvordan stofferne fungerer fra et misbrugerperspektiv.

 

Hvorfor fortæller jeg min historie?

 

Jeg fortæller min historie i håbet om at nå ud til andre, der vil være i fare for selv at ende ad den vej. Kan min historie være med til at overbevise dem om gå andre veje, så ville det være det hele værd.

Michelle

#hjemløshed#stofmisbrug
#kriminalitet

Esbjerg

Michelle er pt på orlov.


Michelles byvandring starter på legepladsen i Strandbyparken, Spangsbjerggade 32, 6700 Esbjerg

 

Mit navn er Michelle

 

Jeg er 30 år gammel og bor til dagligt i Esbjerg. 

 

Hvad fortæller jeg om?

 

Jeg vil tage jer på en tur igennem min opvækst, der har båret præg af omsorgsvigt, svigt fra det offentlige og senere hen en barndom i alkohol, vold og trusler om selvmord, selvskadende adfærd, stofmisbrug, behandling, hjemløshed. Blandt kommer jeg også ind på hvad det vil sige at være barn af en alkoholiker. Igennem min historie, vil I få indsigt i den magiske dør og hvad det så betyder.

 

Hvorfor fortæller jeg min historie?

 

Jeg håber jeg med min historie kan være med til at skubbe til nogle fordomme. Men også give indsigt i bagsiden af vores samfund, være til inspiration til hvordan man så kommer ud af det igen og hvad der kræves for at opnå det? Hvis jeg bare kan hjælpe én ud af mange med at vælge en anden vej end min, og få søgt hjælpen i tide, så er jeg tilfreds.

 

Linda

#hjemløshed#stofmisbrug
#kriminalitet

Esbjerg

Lindas byvandring starter på Bakkevej 1, 6700 Esbjerg

 

Mit navn er Linda 

Jeg starter min tur på Bakkevej, fordi misbrugsklinikken ligger her, men også fordi vi boede lige bagved, da jeg var barn. Jeg kommer stadig på misbrugsklinikken, men i dag fylder mit misbrug ikke så meget. Jeg fortæller både om min barndom og ungdom i Esbjerg, men også om det liv jeg har haft i København.

 

Hvad fortæller jeg om?

 

Jeg fortæller om en ungdom med en voldelig og jaloux mand, der introducerede mig for heroin, og gjorde mit liv til et levende mareridt. Der skete meget i de år, og jeg oplevede så stor smerte. Specielt én ting gjorde at jeg faktisk ser mig selv som en helt anden Linda end den 16 årige pige, der forelskede sig i den noget ældre mand. Jeg har haft flere mænd i mit liv med skiftende succes, og i dag arbejder jeg på at få min egen lejlighed, så jeg kan få så normalt et liv som muligt. Mit hårde liv har sat sig nogle spor, både fysisk og psykisk.

 

Hvorfor fortæller jeg min historie?

 

Tænk sig, hvis min historie kan redde bare én fra at ende i et misbrug, så vil det være det hele værd. Jeg ønsker også at fortælle lidt om de personer, der betyder noget for mig.