Johnny
#hjemløshed #misbrug
ODENSE
Johnnys byvandring starter på Sankt Hans Plads ved Nørregade, 5000 Odense
Mit navn er Johnny Michael og jeg bor i dag i Odense. Jeg kommer oprindeligt fra Brabrand i Aarhus. Det er bl.a. minderne fra Brabrand jeg forsøger at folde ud på min tur, og her husker jeg særligt barndommens lugte, og kan mindes både de grove og de gode oplevelser.
Jeg har levet på kanten af samfundet i 42 år, og igennem årene har jeg oplevet hårde ting, der har gjort det svært at komme tilbage på sporet. Fra barnsben har jeg været det glemte barn, hvor jeg skulle redde et ægteskab. Det kunne jeg naturligvis ikke, og det endte med, at jeg hele livet ikke har følt mig elsket af min mor. Det har givet mig en del vrede og smerte. Som ung blev jeg sendt ud at sejle med Tvind, og fra at skulle hjælpe mig på rette spor, så eskalerede stofbruget. Smerten forsvandt ikke selvom jeg forsøgte at dulme den med alt jeg kunne komme i nærheden af.
Min tur igennem Odense er en lille minirejse, hvor jeg kommer forbi et mord på én af mine venner, overfald, stoffer, et nomadeliv og mit forhold til min familie.
Kim
#hjemløshed #misbrug
ODENSE
Kims byvandring starter ved det gamle kontanthjælpskontor i Nørregade, 5000 Odense
Hej, jeg hedder Kim. Jeg kom til Odense i 80’erne, da jeg skulle afsone i Søbysøgård, da jeg var ung. Jeg har siden jeg var lille haft vold tæt på, da min stedfar slog mig dagligt. Jeg har derfor ikke kendt til andet og min karriere med stoffer og småkriminalitet startede på Vesterbro i København. Jeg fortæller mest om livet som stofmisbruger og dealer i Odense, om miljøet i varmestuerne og hvor man har taget stoffer rundt omkring i byen. Min tur kommer omkring Fisketorvet, Eventyrhaven og Munkemose.
Hvorfor fortæller jeg min historie?
Jeg ønsker ikke, at folk skal ende som mig. Der er for mange der dør i misbrgsmiljøet. Det familieliv jeg er vokset op med har jeg vendt så der i dag er kommet noget godt ud af mit liv med min egen familie. Jeg har været heldig, men hvis jeg kunne afskrække andre fra at tage samme tur, så havde det været det hele værd.
Henrik Tattoo
#hjemløshed #misbrug #kriminalitet
ODENSE
Ved den runde bænk foran Carl Nielsen Museet, Claus Berghs Gade, 5000 Odense
Hej, jeg hedder Henrik, er 38 år, og jeg bliver kaldt Tattoo. Jeg går en tur fra Østergade og kommer omkring steder fra det hårde miljø i Odense. I skal høre en historie om kriminalitet og mit forhold til politiet, se steder hvor man indtager narkotika i bymiljøet og steder hvor jeg har sovet da jeg var hjemløs. Jeg skal også fortælle om mit liv som far imens jeg var afhængig og hvor jeg er i dag. Selvom jeg er tatoveret overalt på kroppen og har været stofbruger i over 25 år, så er jeg hunderæd for nåle og har aldrig været i nærheden af et fix, men derfor kan man snildt være afhængig af heroin og crack. Jeg er stadig afhængig den dag i dag, men er i behandling for mit heroinmisbrug og får medicin.
Hvorfor fortæller jeg min historie?
Jeg håber at jeg med min historie og turen rundt i byen kan
afskrække nogle fra at ende i samme liv som det jeg har haft og stadig kæmper
med. Hvis jeg blot kan redde en enkelt fra at starte på et misbrug ville det
være det hele værd. Jeg ønsker også at fortælle en historie om mine forældre og
hvor meget de har betydet for mig, og derfor også hvor voldsomt det var for mig
at de gik bort med kun 21 dages mellemrum.
Anders
#hjemløshed #misbrug #kriminalitet
ODENSE
Anders byvandring starter foran Rådhuset, 5000 Odense
Mit navn er Anders, og mit liv startede i Århus i 1978. Mine forældre bliver skilt da jeg er 2 år, og derefter starter en turbulent tid. Min mor bliver kærester med en rocker, og mig og mine brødres liv bliver fyldt med kriminalitet og stoffer. Jeg kommer i aflastning hvor jeg er udsat for vold og overgreb. Jeg bliver mere og mere kriminel, og i forbindelse med en afsoning sker der en ulykke hvor en tyr tramper på mig. Jeg er få øjeblikke fra at dø, og udover et halvt år i koma og 2 år i sygesengen, koster det mig min førlighed, og som 22 årig sidder jeg nu i kørestol. Udover kampen for at genvinde mine færdigheder, er jeg blevet afhængig af den smertestillende medicin jeg får, og det kaster mig ud i en årrække med massivt stofbrug og hjemløshed.
I dag har jeg min egen lejlighed og er langt om længe blevet clean. Jeg drømmer om at komme til Spanien hvor min søn og svigerdatter og mit lille barnebarn bor.
Hvorfor fortæller jeg min historie?
Jeg fortæller om mit liv for at vise hvor farligt det er at sige ja tak til morfin-præparater, og for at hjælpe mig selv med at hele de ar jeg har fået på sjælen af det omsorgssvigt jeg var udsat for som barn.